Peter Bertelsen, byrådskandidat for Venstre i Høje-Taastrup, har i dag et debatindlæg i Lokalavisen Taastrup:
Høje-Tåstrup Kommune mangler en trafikplan der klart og tydeligt fortæller hvordan man vil sikre, at pendlertrafikken kommer hurtigst og smidigst igennem kommunen, og hvordan man vil klare de lokale trafikale udfordringer, f.eks. omkring City2 og Hovedgaden i Hedehusene og Tåstrup.
Trafikplanen skal laves så det er tydeligt, for alle, hvornår man kan forvente, at færdsels- og trafikændringer eller forbedringer bliver lavet og hvornår de er færdige.
Der skal sættes større fokus på sikre skoleveje, og det kunne gøres ved, hvor det er muligt, at indfører bilfrie zoner omkring skolerne. Der hvor det ikke er muligt skal hastigheden sænkes ved hjælp af bump og lysregulerede fodgængerovergange, som skal sikre, at eleverne kommer sikkert til og fra skole.