Tagarkiv for 'Budget 2010'

Venstres Ordførertale ved Byrådets 2. behandling af budget 2010

Af Frederik Hansen:

Jeg skal spare jer for at høre om alt det Venstre også gerne ville have haft med, og slå fast at Venstre er meget tilfreds med, at vi endnu engang ved en aktiv indsats har medvirket til at budgettet er aftalt af et enigt Byråd, hvor alle tager deres del af ansvaret. Det er vigtigt at alle arbejder for at stabiliserer kommunens økonomi også fremadrettet.

Det er lykkedes at fastholde skattestoppet – ingen stigning i person-, ejendomsskat og grundskyld, samtidig med der er rettet betragteligt op på det strukturelle underskud, således at vi er på vej mod et budget i balance.

Det er vigtigt for Venstre, at de forpligtende aftaler, som er indgået mellem KL og regeringen i forhold til ”Kommuneaftalen” for 2010 endnu engang er overholdt, selv om det ikke har været muligt for os, at udvide den samlede kommunale service.

Venstres forudsætninger for det kommende års budget er stort set opfyldt:

  • Vi ønskede et budget som hele Byrådet var enige om.
  • Ingen stigninger i personskatten … skattestoppet er overholdt til punkt og prikke.
  • Der er ikke ingen stigning i ejendomsskatten
  • Det samme gør sig gældende for grundskyldspromillen.
  • Venstre ønskede, at pladsgaranti til børnefamilier kunne fastholdes, således at alle kan føle sig sikre på pasning i forhold til behovet i den enkelte familie, dette er opfyldt.
  • I budgettet indgår væsentlige elementer omkring den igangsatte regelforenkling.
    (en af vores mærkesager, hvor det er vigtigt, at ALLE skal hjælpe os med at det slår igennem. Det er vigtigt, at vi som Byråd holder vores direktion fast, når de 105 forslag fra Regeringen skal udmøntes.. dertil kommer vores egne regler, hvor meget er selvforskyldt og bør gennemgås. Venstres byrådsgruppe har kæmpet både internt og eksternt i forhold til vores folketingsgruppe)
  • Vi øger indsats omkring unge både på uddannelses- og sundhedsområdet.
  • Der er en aftale om implementering af Idræts-SFO for børn
  • Partnerskab og øget selvtræning for ældre, selv terminalplejen har vi fået med.
  • På folkeskoleområdet der er skabt mulighed for IT investeringer
  • Der kan tages fat på biblioteksændringerne i en vestlige ende af kommunen.
  • Kulturinstitutionerne bliver tilpasset en moderne verden
  • Der er skabt øget plads til investeringer i ungdommen
  • Der er et særligt fokus på dannelsen af foreninger, der kan hjælp til med at holde de ældre selvhjulpne i gang
  • Der er skabt plads til opstart af planerne for et nyt plejecenter
    (oprindeligt en god Venstre idé, som der er mulighed for at realisere)
  • Der er skabt mulighed for at indhente investeringsefterslæbet.

Man har sagt, at det har været svære forhandlinger i år.
Venstre vil gerne benytte lejligheden til at sige alle partier tak for nogle gode og konstruktive forhandlinger … det gælder både i den samlede kreds og de mere to-sidige forhandlinger … tak skal I alle sammen have for jeres konstruktive vilje til at finde løsninger.

Vores ordfører har tidligere citeret Gandi for at sige:
”Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra – den må komme indefra” og det må vist siges at gælde for dette års budgetforhandlinger.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke administrationen for på forbilledlig vis at have løst ”den umulige opgave”, som det er at servicere alle byrådets partier på engang i den fase, hvor ”det hele strittede i alle retninger” … tak for hjælpen til jer alle.

For Venstre er det et godt og gennemarbejdet budget, som alle kan være stolte af. Det er stadigt vigtigt, at Høje Taastrup Kommune opfattes som ”en moderne kommune, der hele tiden følger med” … derfor siger vi stadig ”enten gennemfører vi tingene 100 % ordentligt eller holder fingrene væk”.

Venstre oversender hermed budgetforslaget til endelig vedtagelse…..