Ikke kategoriseret

SKOLESTRUKTUREN

Så blev spændingen endelig udløst angående den så meget omtalte nye skolestruktur.
Der skal ikke være tvivl om at Venstre gerne havde set en mere vidtgående reform.
Men HTK har som bekendt nogle voldsomme økonomiske udfordringer foran sig, hvilket vi selvfølgelig er nødt til at forholde os til.
Flere af de andre partier mangler måske også det nødvendige mod til at foretage sig yderligere.

Ud fra de betragtninger er det min bedste overbevisning at vi har fået det bedst opnålige resultat.

En lukning af Parkskolen og udbygning af Grønhøjskolen så den bliver kommunens mest moderne skole.

En lukning af Rønnevangsskolen og en udbygning af Borgerskolen samt fuld udnyttelse af Torstorpskolen.

Efterfølgende kan Rønnevangsskolen ombygges til plejecenter.

Dette virker også som en rigtig god ide selvom jeg skal beklage at lukningen af Rønnevangsskolen først er kommet på dagsordnen i allersidste øjeblik.

Der er ikke tvivl om at der her er sket en fejl mht. informationen fra forvaltningens side.
Det var først i sidste udkald at udvalget blev informeret om at der var meget ledig kapacitet på Torstorp skole.

Vedr. Hedehusene er vi også nødt til at vente på “Gammelsøløsningen” inden vi foretager os yderligere.

Der er for mig ingen tvivl om at en helt ny bydel i Hedehusene også vil kræve en ny skole, med efterfølgende lukning af en eller flere af de eksisterende skoler.

Dette har vi dog tid til at få ordentlig belyst inden beslutningen tages.

Venstre er selvfølgelig klar over at den beslutning som nu er taget vil komme til at berøre rigtig mange børn & forældre,men vi er overbevist om at det på den lange bane bliver til gavn og glæde for alle.

Med venlig hilsen

Henrik Hyldegård Hansen
Formand for Venstre i HTK.

Medlemsmøde på Kbh. Grøntorv

Kære Venstremedlemmer.

Vores traditionelle sommermøde bliver i år rykket frem til november.

Onsdag D.10 November  har vi fået mulighed for at besøge Kbh.grøntorv i Valby.
Denne aften har blomsterafdelingen på torvet aftenåbent også for private og vil bugne af diverse julevarer.

Atenens program er endnu ikke helt på plads men vi vil få en rundvisning på torvet,samt en orintering omkring torvets fremtidsplaner i Høje Taastrup.

Vores egen folketingskandidat Pernille Solvig Graux vil også holde et indlæg og til sidst vil der blive tid på egen hånd til at gå rundt og måske finde noget spændende til årets julepynt.

Så snart alle aftaler er på plads vil der blive fremsendt invitation men reserver allerede nu aftenen til dette spændende møde.

Med venlig hilsen

Henrik Hyldegård Hansen
Formand for Venstre i HTK.

Fløng Omsorgshjem tilbagekøbt

Socialudvalgsformand Frederik A. Hansen samt Borgmester Michael Ziegler har igennem længere tid forsøgt at finde en løsning på den uholdbare situation omkring Fløng omsorgshjem.
Det er med glæde vi kan meddele at HTK fredag D.20.08. tilbagekøbte Fløng Omsorgshjem.
Dermed skulle denne uheldige sag have fundet en for alle parter lykkelig udgang.

Det er nu op til HTK. i dialog med borgerne i Fløng at finde en bæredygtig
løsning for bygningens fremtidige brug og så selvfølgelig lære af de fejl som er begået i denne sag.

Henrik Hyldegård Hansen
Formand for Venstre i HTK

Venstre deltager på frivillighedsdagene

Venstre deltager selvfølgelig på frivillighedsdagene i Taastrup D.28.08 og i Hedehusene D.04.09.
Begge dage fra kl.10.00 til 14.00.

Vores lokale medlem af byrådet Frederik A.Hansen samt vores nye folketingskandidat Pernille Solvig Graux vil begge være til stede.
Så har du et emne du brænder for at få Vestres svar på så mød op og få en snak med vores lokale kandidater.

Mvh.

Henrik Hyldegård Hansen

Medlemsdebatmøder i efteråret

Kære medlemmer
Så har vi datoerne klar for efterårets medlemsdebatmøder på rådhuset hvor vores byrådsmedlem Frederik A.Hansen også deltager.

På disse møder diskuterer vi alle aktuelle emner.

Mødedatoerne er følgende:

Onsdag D.15.09.
Onsdag D.27.10.
Torsdag D.25.11.

Alle møderne afholdes på rådhuset i lokale B-105.
Møderne starter kl.19.00. og slutter senest kl.22.00.

Mvh.

Henrik Hyldegård Hansen

VENSTRE AFHOLDER BLÅ LØRDAG

Lørdag D. 12.06.10. fra kl. 11.00 til 13.00 afholder Venstre Blå lørdag  på Taastrup Hovedgade.

Her vil vi gerne diskutere og forklare vores politik såvel lokalt som landspolitisk.

Venstres nyvalgte folketingskandidat i Taastrupkredsen, Pernille Solvig Graux vil være til stede samt Venstres byrådsmedlem i HTK. Frederik A. Hansen

 Mød derfor gerne op og få en snak med vores lokale kandidater.

Henrik Hyldegård Hansen

Formand for Venstre i HTK.

Den Lille Blå

Seneste nummer er nu på nettet.

Hent marts 2010 bladet her.

Fremover vil det være muligt, at få ”Den lille blå” tilsendt på mail eller læse den på hjemmesiden.

Hvis du er medlem i Høje-Taastrup bedes du sende en mail til venstrehtk@gmail.com  hvis du ønsker ”den lille Blå” på mail.

Hvis du er medlem i Albertslund bedes du sende en mail til Rune_Frederiksen@waters.com  du ønsker ”den lille Blå” på mail.

FløngOmsorgshjem – ØV – en møg-sag

  • Hvordan kunne sagen om Fløng Omsorgshjem løbe fuldstændigt af sporet?
  • En sag der handlede om, at give nogle af samfundets svageste en mulighed for, at bygge deres liv op i et ressourcestærkt område.
  • Overtrædelse af de politisk besluttede rammer kan ikke accepteres.

Som formand for Social- og Sundhedsudvalget er det meget ærgerligt, at vi ikke har været bedre til at håndtere dialog og høring med borgerne i lokalområdet … undskyld for det. Det har ikke tidligere været kutyme, at tage referencer i denne type sager, det burde vi have gjort … det har vi lært af og vil gøre det til en fast praksis i fremtiden.

Som venstremand er det en balance mellem at give alle en ny chance i livet og samtidig undgå tåbelige beslutninger … det er efter min mening en god idé at give mennesker, der har kørt sig selv ud på et sidespor en mulighed for at skabe sig et nyt liv i gode og velfungerende omgivelser, men placeringen af Fløng Omsorgshjem i det tidligere ”Flønghjemmet” er en af de tåbelige beslutninger.

Jeg tror, at alle er enige om, at vi har ”malet os selv op i et hjørne” med denne beslutning … jeg skal derfor som formand for Social- og Sundhedsudvalget love, at jeg vil sørge for, at de politisk besluttede rammer og forventninger bliver gjort helt tydelige for ”det nye Fløng Omsorgshjem”.

Samtidig vil jeg gerne understrege, at der ikke vil forekomme nogen form for langmodighed, hvis disse meget stramme rammer ikke overholdes, dels vil jeg og andre lokalpolitikere have et meget skarpt fokus på omsorgshjemmet, dels vil jeg sørge for at både vores egen administration og det eksterne tilsyn fører et meget skarpt tilsyn med den daglige drift.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg ved først givne objektivt lovlige grund vil indstille til Socialudvalg og Byråd, at godkendelsen til drift trækkes tilbage. Men det er vigtigt for mig, at det foregår på et lovligt grundlag.

Set i bakspejlet er vi alle blevet klogere … især er der grund til, at vi i Venstre ærgrer os, fordi vi ikke så problemet komme og i stedet have holdt fast i vores idé om at lægge områdets to klubber sammen og placere dem i det tidligere ”Flønghjemmet”, derved kunne vi have undgået at sætte ejendommen på salgslisten og dermed forpligte os til at sælge til højest bydende. Det kan også ærgre, at det ikke var muligt, at etablere Bed and Breakfast på stedet.

Derfor er der som sagen står nu ikke andre muligheder end at lede efter en gyldig grund til at tilbagekalde godkendelsen, således at Fløng Omsorgshjem på det grundlag kan lukkes…

Jeg skal ikke her sætte tid på en lukning, men blot understrege at det er vigtigt, at dialogen med beboerne i området er med til at sikre at rammerne for driften overholdes … det vil jeg gerne være ”vagthund” for.

  • Frederik A. Hansen
  • Formand for Social- og Sundhedsudvalget

Fløng omsorgshjem

Som nyvalgt formand for Venstre i HTK. er jeg blevet meget forundret omkring sagen vedr. Fløng omsorgshjem.
Der skal ikke være tvivl om min og resten af bestyrelsens holdning.
Nemlig at det er fuldstændigt uansvarligt at placere et hjem for “tidligere” misbrugere så nær en skole,SFO,klubber m.m.
Jeg har selv to børn gående på Sengeløse skole og der skal ikke være tvivl om at jeg  også havde reageret hvis noget lignende var sket ved vores skole.
Man er desværre langt fremme i forløbet med etableringen af Fløng Omsorgshjem,men jeg har bedt vores byrådsmedlem Frederik A. Hansen om, at få vendt hver sten i denne sag for evt. at kunne finde en kattelem, hvoraf kommunen kan trække bevillingen tilbage.
Jeg kan forstå at Venstre er blevet lagt for had i Fløng.
Dette er jeg selvfølgelig meget ked af og vil efter bedste evne forsøge at gøre det godt igen.
Jeg syntes nu ,at det er en smule uretfærdigt,da selve salget af Flønghjemmet er byrådets og ikke mindst borgmesterens ansvarsområde.

Vedr. tilbagekaldelsen af bevillingen har der været meget tvivl fra juristerne i kommunen om, hvorvidt det i det hele taget ville være lovligt at trække godkendelsen tilbage.

Derfor var det et spørgsmål om samvittighed i forhold til lovgivningen,der fik Frederik A. Hansen,samt mange andre byrådsmedlemmer til at stemme som de gjorde i tirsdags.

Der skal fra min og bestyrelsens side ikke herske tvivl om, at denne sag er blevet behandlet forkert fra starten af ,og at salget af Flønghjemmet til dette formål var en kæmpefejl ikke kun fra Venstre,men fra hele byrådets side. 

Henrik Hyldegård Hansen

Formand for Venstre i HTK.

Venstre i Taastrupkredsen søger ny folketingskandidat

Som det er de fleste bekendt har vi desværre måtte sige farvel til vores hidtidige folketingskandidat Bertel Haarder.
Dette er vi selvfølgelig meget kede af men ønsker Bertel held og lykke i Grevekredsen.
Det skal oplyses at Bertel på ingen måde har været utilfreds med Taastrupkredsen tværtimod,men skiftet alene skyldes valgtaktiske overvejelser.

Kandidatbestyrelsen har på ingen måde ligget på den lade side,så vi forventer at kunne afholde opstillingsmøde inden sommerferien.

Derved skulle vores nyvalgte kandidat få nok tid til at blive kendt i vores kreds.

Med venlig hilsen

Henrik Hyldegaard Hansen
Formand for Venstre i HTK.