Arkiv for 'Fritid' kategorien

Venstre ønsker Idræts-SFO’er

Debatindlæg fra byrådskandidat Ulla Bang Hansen:

Ved sidste byrådsmøde fremlagde Venstre et oplæg på, at enkelte institutioner, rundt om i kommunen, ændres til IDRÆTS-SFO’er. Der var bred interesse for oplægget, som bliver videre behandlet i børne- og ungeudvalget. For os i Sengeløse er det rigtig interessant at følge denne proces, da vi siden 1992, har arbejdet med en lignede model.
SFO Åen og idrætsforeningen Fællesidræt har gennem tæt, tværfagligt samarbejde, brugt resurser og den pædagogiske ekspertise fra begge parter, til at underbygge idrætten/bevægelses mulighederne for børn i Sengeløse. Med dette samarbejde, har det været muligt, at give alle børn en mulighed for at dyrke idræt – både de der er lidt rådvilde om, hvilken idræt de skal gå til, samt de børn der har brug for det socialt.
Med en IDRÆTS-SFO bliver der sat fokus på idræt/bevægelse/leg på lige vilkår med sund kost. Det skal også siges, at aktivitet ikke kun omhandler overvægt, men at flere undersøgelser har vist at børn, der dyrker motion bliver i bedre humør, mere bevidste om deres motoriske kunnen og stimulere deres indlæring.
Ulla Bang Hansen
Byrådskandidat for V

Venstre ønsker, at etablere certificerede ”Idræts-SFO’er” i Høje Taastrup.

Pressemeddelelse fra gruppeformand Frederik A. Hansen, Sengeløse d. 21. august 2009

Venstre ønsker, at etablere certificerede ”Idræts-SFO’er” i Høje Taastrup.

For at øge interessen for idræt og motion ønsker Venstre, at der oprettes Idræts-SFOér fordelt over hele kommunen. For at sikre den idrætsfaglige kvalitet er det tanken, at den enkelte SFO skal certificeres i samarbejde med de store landsdækkende idrætsorganisationer.

Certificeringen består i, at DGI og DIF garanterer den idrætsfaglige kvalitet gennem kurser for medarbejderne i den enkelte SFO og etablering af et samarbejde mellem SFOén og de lokale idrætsforeninger.

Denne form for samarbejde kender vi allerede fra Sengeløse, hvor der i mange år har været et samarbejde i lokalområdet mellem SFO og idrætsforening. Erfaringer fra dette arbejde med at få både børn og forældre til at deltage i foreningslivet bør kunne anvendes over hele kommunen..

Det er vores tanke, at der etableres Idræts-SFO i forbindelse med én af skolerne i Taastrup, i forbindelse med Gadehaveskolen, i forbindelse med Torstorpskolen, i forbindelse med Charlotteskolen og i forbindelse med Fløng skole.

Det er meget tydeligt, at der er behov for masser af fysisk aktivitet hver dag, fordi sund kost ikke alene giver sunde børn – alle har brug for at røre sig. Venstre håber, at ideen på lidt længere sigt kan brede sig til også, at omfatte de større børn og unge.

Byrådsmedlem Søren D. Sørensen og fodboldlegenden Pele

Fodboldspilleren Pele har været i Danmark, hvor han blandt andre hilste på Venstres byrådsmedlem Søren D. Sørensen.

pele_soeren_d_sorensen