Arkiv for 'Børn og unge' kategorien

NY SKOLESTRUKTUR

Jeg har med bekymring læst de seneste dages artikler i Berlingske ang. vores folkeskole.
Mit indtryk er at vi har lige så store problemer mht. vikarer og sygefravær her i kommunen.
Det er ihvertfald det indtryk jeg selv har fra Sengeløse skole hvor mine egne børn går.
Det nytter ikke at lave en ny forkromet skolestruktur som ser flot ud på papir hvis ikke man kan få lærernes “sygefravær” nedpragt væsentligt.
Det høje sygefravær undrer mig meget.
Enten har kommunen nogle utroligt ukompetente skoleledere,eller også er mange lærere åbenbart meget modtagelige for alverdens sygdomme.
“Pjækkeri” fra lærernes side er der jo selvfølgelig ikke tale om ??????

Man kan ihvertfald ikke fortænke kommunens forældre i at indskrive deres børn på privatskoler når man ser på gennemsnitskarakterne henholdsvis på kommunes privatskoler kontra folkeskolerne.
Kommunes privatskoler ligger alle blandt landets top 100,mens de fleste af kommunes folkeskoler ligger og roder rundt omkring plads nr. 1000 eller værre.

Med venlig hilsen

Henrik Hyldegård Hansen
Formand for Venstre i HTK.

Tilfredse brugere er for Venstre kvalitet i dagsinstitutionerne

Af: Frederik A. Hansen, Borgmesterkandidat for Venstre i Høje Taastrup

På BUPL’s Borgermøde i Medborgerhuset d. 27. oktober havde vi en god debat omkring daginstitutionernes muligheder for, at udføre de opgaver vi som politikere forventer af dem, men desværre nåede vi ikke rigtigt at diskutere, hvad vi betragter som kvalitet.

For Venstre er høje kvalitet lig med høj brugertilfredshed, altså tilfredse børn og forældre. Vi lægger med andre ord vægt på brugertilfredshedsundersøgelser, der på godt og ondt giver en pejling på, hvordan de kommunale tilbud opfattes.

Vi er meget opmærksomme på, at det felt daginstitutionen agerer i kan være snævert, men uanset lokale uenigheder og konflikter er vi overbevidst om, at alle reflekterer over hverdagen, når de svarer på en brugerundersøgelse.

Venstre mener, at vi skal reagere på den lidt længere bane, således at vi undgår paniske indgreb i enkelte situationer. Det er nemlig nu en gang sådan at vi som politikere oftest reagerer på afvigelser fra ”forventningen” … ofte en ikke fast defineret forventning. Derfor ønsker vi kvalitetsstandarder på flest mulige områder i den kommunale hverdag.

Når det er sagt skal jeg samtidig understrege, at tilfredse medarbejdere som føler, at de kan udføre et ordentligt stykke arbejde også på dette område er meget afgørende kvalitet.

Det er selvsagt klart, at der derudover er en lang række ”udvendige parametre”:

- glade og kreative børn der har en god og indholdsrig dag i daginstitutionen
- skoleelever som oplever at deres dag hænger sammen i SFO og skole
- unge der deltager engageret i aktiviteter og demokratiske processer
- at der ikke er væsentlig hærværk og kriminalitet
- osv…

Men det er jo lige nøjagtigt kvalitetsparametre, som er håbløse at måle og dermed bliver meget individuelle og dermed politiske …

Venstre ønsker Idræts-SFO’er

Debatindlæg fra byrådskandidat Ulla Bang Hansen:

Ved sidste byrådsmøde fremlagde Venstre et oplæg på, at enkelte institutioner, rundt om i kommunen, ændres til IDRÆTS-SFO’er. Der var bred interesse for oplægget, som bliver videre behandlet i børne- og ungeudvalget. For os i Sengeløse er det rigtig interessant at følge denne proces, da vi siden 1992, har arbejdet med en lignede model.
SFO Åen og idrætsforeningen Fællesidræt har gennem tæt, tværfagligt samarbejde, brugt resurser og den pædagogiske ekspertise fra begge parter, til at underbygge idrætten/bevægelses mulighederne for børn i Sengeløse. Med dette samarbejde, har det været muligt, at give alle børn en mulighed for at dyrke idræt – både de der er lidt rådvilde om, hvilken idræt de skal gå til, samt de børn der har brug for det socialt.
Med en IDRÆTS-SFO bliver der sat fokus på idræt/bevægelse/leg på lige vilkår med sund kost. Det skal også siges, at aktivitet ikke kun omhandler overvægt, men at flere undersøgelser har vist at børn, der dyrker motion bliver i bedre humør, mere bevidste om deres motoriske kunnen og stimulere deres indlæring.
Ulla Bang Hansen
Byrådskandidat for V

Nu skal Taastrupgård have hjælp til at komme videre!!

Der har i den seneste tid især fra konservativ side været megen murren over Venstres udmeldinger i forrige uge. Jeg vil gerne starte med, at slå fast det var Borgmesteren ikke mig, der ønskede at lægge låg på sagen og dermed skjule hvordan de faktiske forhold er i Taastrupgård.

Vi har set overskrifter som:
”Når samfundet lukker øjnene” og ”AKB mistænkt for at stå bag vold og trusler”

Nu har alle erkendt, at der skal gøres noget drastisk ved sagen. Venstre har længe arbejdet for en revurdering af vores indsats, derfor er der grund til at udtrykke glæde over, at hele byrådet nu viser vilje til at gøre noget for at hjælpe området. Fortsæt til indlæg ‘Nu skal Taastrupgård have hjælp til at komme videre!!’

Venstre er igang med at udvikle folkeskolen til Danmarks bedste.

Fremtidens skole kendetegnes ved forbedre trivsel og arbejdsmiljø for både elever og lærere.

Fremtidens skole skal organiseres med:

  • overordnet administrativ ledelse
  • indskolingsafdeling for børnehaveklasse til og med 3. klasse med egen pædagogisk ledelse
  • mellemtrin: 4. til og med 6. klasse med egen pædagogisk ledelse
  • overbygning: 7. til og med 9. klasse med egen pædagogisk ledelse
  • hver skole skal rumme mindst 750 elever

Der skal udarbejdes regler for ordentlig opførsel i folkeskolen.
De etiske værdier for ordentlig opførsel skal efterleves for at understøtte lærerjobbet.

Som forsøgsordning skal der på enkelte skoler skabes mulighed for, at den enkelte familie kan placere vinter- og efterårsferie frit i nærmere definerede perioder.

Tilbud til folkeskolens ældste elever om erhvervsklasser med grundlæggende fag om formiddagen og praktik om eftermiddagen.

Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsvejledning skal forbedres.

Der skal skabes reel mulighed i klassen for undervisning differentieret i forhold til den enkelte elevs faglige standpunkt.

Der skal stilles krav om undervisningsplaner i forbindelse med vikartimer.
Der skal skabes plads til børn og unge med særlige behov ved hjælp af undervisningsassistenter, som supplement til den eksisterende undervisningen.

Gerne som praktikmulighed for lærerstuderende, der ikke skal have undervisningsansvar.

For at kunne fastholde flest mulige elever i den normale undervisning og undgå eksklusion, skal rummeligheden i den enkelte klasse understøttes ved at etablere fast samarbejde mellem undervisning, SFO og fritiden i øvrigt.

Intensiv danskundervisning til de elever, der aldrig har lært at læse, som forudsætning for at lære.

Bevægelse skal være en aktiv del af undervisningen.

Der skal være to timer ekstra idræt om ugen i skoletiden.

Venstre ønsker, at etablere certificerede ”Idræts-SFO’er” i Høje Taastrup.

Pressemeddelelse fra gruppeformand Frederik A. Hansen, Sengeløse d. 21. august 2009

Venstre ønsker, at etablere certificerede ”Idræts-SFO’er” i Høje Taastrup.

For at øge interessen for idræt og motion ønsker Venstre, at der oprettes Idræts-SFOér fordelt over hele kommunen. For at sikre den idrætsfaglige kvalitet er det tanken, at den enkelte SFO skal certificeres i samarbejde med de store landsdækkende idrætsorganisationer.

Certificeringen består i, at DGI og DIF garanterer den idrætsfaglige kvalitet gennem kurser for medarbejderne i den enkelte SFO og etablering af et samarbejde mellem SFOén og de lokale idrætsforeninger.

Denne form for samarbejde kender vi allerede fra Sengeløse, hvor der i mange år har været et samarbejde i lokalområdet mellem SFO og idrætsforening. Erfaringer fra dette arbejde med at få både børn og forældre til at deltage i foreningslivet bør kunne anvendes over hele kommunen..

Det er vores tanke, at der etableres Idræts-SFO i forbindelse med én af skolerne i Taastrup, i forbindelse med Gadehaveskolen, i forbindelse med Torstorpskolen, i forbindelse med Charlotteskolen og i forbindelse med Fløng skole.

Det er meget tydeligt, at der er behov for masser af fysisk aktivitet hver dag, fordi sund kost ikke alene giver sunde børn – alle har brug for at røre sig. Venstre håber, at ideen på lidt længere sigt kan brede sig til også, at omfatte de større børn og unge.

Madordning i Høje-Taastrup – debatindlæg i Taastrup Avis

Lisbeth Kjærholt, Byrådskandidat for Venstre i Høje-Taastrup, har i dag et debatindlæg i Taastrup Avis:

Svar til Peter Hamborg Faarbæks læserbrev i Taastrup Avis den 1. september: I modsætning til  Peter Hamborg Faarbæks er jeg som forælder rigtig godt tilfreds med, at et flertal i byrådet har vedtaget, at det er op til den enkelte børnehave/forældrebestyrelse, om hvordan madordningen bedst vil fungere hos dem. Høje-Taastrup er en kommune, hvor der bor mange forskellige børn, med mange forskellige behov. Derfor er den madordning, der er rigtig et sted i kommunen, ikke nødvendigvis den rigtige madordning et andet sted i kommunen.

Fortsæt til indlæg ‘Madordning i Høje-Taastrup – debatindlæg i Taastrup Avis’