Forfatterarkiv for Peter Bertelsen

Kommentar til skolesammenlægningen

Af: Frederik A. Hansen. Venstre i Høje Taastrup

En kort kommentar til debatten omkring skolesammenlægning:

Jeg kan godt forstå Jeanette Larsen og andres frustration på grund af de meget divergerende og forvirrende udmeldinger, som kommer i øjeblikket, men jeg må samtidig melde ”hus forbi”.

På alle de møder, hvor jeg har deltaget har min klare udmelding været, at Venstre ønsker større skoler med en tilstrækkelig faglighed og rummelighed til, at kunne honorerer både nutidige og kommende krav til vores folkeskoler fra både elever, forældre og politikere.

Jeg har ikke lagt skjul på, at det var nødvendigt for kommunen, at reducere vores udgifter til folkeskolen væsentligt, da vi længe har været førende på udgiftssiden, men desværre ikke på resultatsiden.

Venstre gik ind i skolestrukturarbejdet med det udgangspunkt, at det samlede antal af folkeskoler skulle reduceres med fem skoler, således at vi kunne få større og fagligt bedre funderede skoler med en afdelingsopdeling, hvor den enkelte elev kunne møde alderssvarende udfordringer – i øvrigt afdelinger med egen pædagogisk ledelse, der netop kunne tilpasses de lokale behov.

Desværre har det ikke været muligt for Venstre, at skabe et flertal for denne visionære måde at se folkeskolen på, således at vores skolestruktur nu fremstår ufuldendt, ufærdig og desværre giver et meget rodet indtryk, hvilket yderligere forstærkes af kommunen nuværende økonomiske problemer.

Der skal ikke herske tvivl om, at Venstre fortsætter kampen for en bedre folkeskole, men der skal heller ikke være tvivl om, at vi erkender nødvendigheden af at spare på vores samlede udgifter til netop folkeskolen, der i Høje Taastrup Kommune er langt dyrere end vores ”sammenlignings kommuner” … det ved vi godt uanset, hvad der bliver meldt ud.

Trafikken i Hovedstadsområdet

Til jeres orientering …
Venstres Trafikforum er blevet bredt enige om en formuleringer omkring den trafikale situation i Hovedstadsområdet, herunder aflastnings muligheder.

Mange hilsner
Frederik

Hent dokumentet her.

Kommunens økonomi

Af: Frederik A. Hansen, Venstre i Høje Taastrup Byråd

Selv om kommunens økonomi er presset ønsker Venstre ikke umiddelbart ”at genåbne budget 11”, men mener,  at der først skal skabes overblik over på hvilke områder forudsætningerne for budgettet er ændret, således at der kan tages højde for disse faktorer.

Inden egentlige ændringer i budgettet er Venstre indstillet på, at foretage en kritisk gennemgang af hele biblioteksområdet for mulige driftsbesparelser, samt at genåbne debatten omkring den kommende skolestruktur med henblik på at realisere et større besparelsespotentiale, som i den nuværende aftale anvendes indenfor skolesektoren.

For Venstre har det hele tiden været magtpåliggende, at kommunens driftsbudget skulle i reel balance, hvorfor vi er meget opmærksomme på, at vores folkeskoler har en meget høj gennemsnitspris pr undervist elev.

Hvis vores skoleudgifter kan bringes ned på niveau med nogle af de kommuner, som vi sammenligner os med indeholder dette et besparelsespotentiale på op mod 35 mil på driftsbudgettet, hvilket for Venstre er et beløb der er værd at forsøge realiseret.

Genvalg til formanden

Venstre i Høje Taastrup holdt generalforsamlingen torsdag den 10. februar 2011 i Fritidshuset v/Sengeløse hallen

Formand Henrik Hyldegård Hansen bød velkommen til generalforsamlingen som HC Ellegård dirigerede. Formanden fortalt i sin beretning om årets aktiviteter samt lidt om den politiske situation. Der bliver brug for alle frivillige ”venstre” hænder til det kommende(dato ukendt) folketingsvalg i 2011 for at få valgt vor lokale kandidat Pernille Solvig Graux.

Henrik Hyldegård blev genvalgt som formand og nye bestyrelsesmedlemmer som blev valgt er Carl Futtrup og Peder Helt. Suppleanter er Poul Bonderup og Kurt Lauritsen.

Venstre vandrepokal blev uddelt til byrådsmedlem Frederik Hansen som efterfølgende kom med et indlæg fra den lokalpolitiske situation.

Frederik A Hansen bliver udnævnt til årets Venstremedlem.

Henning Kraiberg Knudsen fik en stor tak for hans mangeårige job som kasserer i foreningen.

Venstres kommentarer til den nye skolestruktur …

Af: Frederik A. Hansen, Venstre i Høje Taastrup

Endelig nåede Byrådet det første stykke ad vejen mod en ny og moderne folkeskole i Høje Taastrup. Det er der grund til at være tilfredse med, men Venstre havde gerne set et endnu mere visionært og vidtgående forslag.
 
For Venstre er det vigtigt at vores skoler kan matche kravene fra en moderne verden. Vi ønsker en folkeskole, der kan leve op til både elevernes og forældrenes faglige krav, men også en skole der kan opfylde de ansattes berrettigede forventninger om en moderne, dynamisk arbejdsplads.
 
I det fortsatte arbejde vil Venstre arbejde for, at vores skoler i højere grad opdeles i afdelinger med egne pædagogiske ledere, samt af der i videst mulige omfang anvendes undervisningsassistenter i den daglige undervisning, således at vi på den måde kan sikre en reel rummelighed med plads til et bredere spekter af elever i hverdagen.
 
For Venstre er rummelighed i hverdagen ikke kun et begreb, men en ivsholdning, som vi forventer vores skoler og institutioner lever op til, uanset om vi i disse år skal “leve af lidt mindre” i den offentlige sektor. Rummelighed handler således ikke kun om antallet af timer eller elever i klassen, men i langt højere grad om indstillingen til den enkelte elev.
 
Når Venstre gerne ville længere i en modernisering af vores folkeskoler skyldes det en frygt for, at vi med den nuværende struktur ikke i tilstrækkelig grad har skabt grundlag for en skole, der netop kan modsvare forældre og elevers berettigede forventninger.
 
Det er nemlig for Venstre afgørende at både forældre, elever og lærere tager de nye muligheder til sig. Derfor var det vigtigt for os, at skabe enighed om at profilskoleforsøget på Gavehaveskolen kan brede sig, således at flere skoler også i “yderdistrikterne” kan få et kvalitativt løft.
 
Det er mit ønske og håb, at alle der nu skal til at danne “de nye skoler” vil gå aktivt og engageret ind i arbejdet, så den gode energi kan brede sig til hele kommunen … god arbejdslyst …

Nytårshilsen fra Venstres ”gruppeformand”…

Af: Frederik A. Hansen (gruppeformand Venstre… (gruppen der holder gruppemøde 24/7))

Efter et begivenhedsrigt ”første år i den nye byrådsperiode” er der god grund til at ønske alle et godt nytår 2011. Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for året der svandt, specielt til de mange der har bakket op bag Venstres arbejde i det forløbne år.

Året 2010 har indeholdt mange stjernestunder, men desværre også perioder, hvor det politiske liv har været knapt så nemt. Vi har arbejdet meget med at formulere en ny og bedre struktur for vores skoler, et arbejde som endnu ikke er afsluttet og som ikke helt giver den visionære nytænkning som Venstre ønskede, men sådan er nu engang politik, nogle gange må det være den mindste fællesnævner der tæller.

På det sociale område vil jeg personligt takke for den meget konstruktive måde, som selv modstanderne af beslutningen om etablering af et omsorgshjem i Fløng efterfølgende er gået ind i løsningen af problemerne på. Jeg ved godt at vi som politikere var længe om at fatte omfanget af problemet, men på trods af det har jeg følt en utrolig konstruktiv opbakning, som jeg synes har været en rigtig god og varm oplevelse.

I det borgerlige flertal vidste vi godt, at det var året, hvor det var tid til at vise ansvarlighed, hvis vi skulle bringe vores driftsbudget i balance. Det var en lang og svær proces, som jeg synes at vi godt kan være stolte af, selv om det var nødvendigt at skære hårdt på meget følsomme områder, som vi hver især gerne ville beskytte.

Jeg vil gerne takke mine samarbejdspartnere for dette samarbejde, samtidig med at jeg vil understrege, at det hele havde været utroligt meget mere vanskeligt uden mit baglands faste støtte i det forgangne år.

Derfor ønskes alle der har bakket op omkring Venstres politik et godt og lykkebringende nytår … nu skal vi bare fortsætte i arbejdstøjet for at gennemføre mest muligt at Venstres politik også i de kommende år.

Kommentar til det specialiserede socialområde

Af: Frederik A. Hansen (Venstre), Formand for Social- og sundhedsudvalget

Kære Thomas Bak hvor vil du hen med din kritik???

Ønsker du at vi skal reducere væsentligt i hjælpen til de svageste, for det vil Venstre ikke være med til!!!

Jeg synes at dine udmeldingerne er noget uklare og meget lidt konkrete, man kunne forfalde til at mene, at de er ”rent politiske” og i øvrigt uinteressante for alle andre end politikerne og så de borgere og brugere som åbenbart fortsat skal høre på, ”at de bruger for mange af kommunens penge”…

Som formand for Social- og sundhedsudvalget synes jeg, det er ynkeligt at blive ved med at høre på, at vi bruger for mange penge på det specialiserede område … ”vi ødsler med kommunens penge” … jeg ville blive ked af det. Hvis jeg var afhængig af hjælp og samtidig skulle udsættes for dyp mistillid.

Jeg skal gerne medgive, at styringskulturen på området ikke har været stram nok, og at dette skal ændres, således at der bliver styr på området. Men jeg må samtidig slå fast, at det er et område med enkelte individer, der har brug for meget hjælp og som får det. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan styre området bedre, men jeg vil gerne garantere, at det ikke skal ske på bekostning af en forsvarlig hjælp til den enkelte…

Det er på sin plads at slå fast, at den nuværende styringskultur stammer fra før ”systemskiftet i 2006”, hvor det nuværende borgerlige styre kom til i Høje Taastrup kommune. Det har vist sig, at være en indgroet styringskultur, som det er meget vanskeligt at gøre op med, da den er præget af total mangel på styringsredskabet. Vi har brugt flere år på, at danne os et overblik over fordelingen af de faktiske udgifter i forhold til budgetforudsætningerne og er godt i gang med at implementere styringsredskaber, der skal gøre det muligt at overholde budgettet i de kommende år.

Desværre har vi i den sammenhæng gentagende gange måttet konstatere, at vores budgetter på ingen måde har afspejlet det reelle behov på området, derfor er der løbende givet tillægsbevillinger … en praksis som INGEN borgerlig politiker bryder sig om, men vi bryder os heller ikke om, at vi ikke kan hjælpe dem der har behov for det.

Budgettet for 2011 er et budget i balance, hvor jeg også på det specialiserede socialområde forventer at det kan overholdes, selv om vi i forhold til det forventede forbrug for 2010 har indregnet en besparelse på 13 mill.

Jeg undrer mig i øvrigt over, at Socialdemokraterne hele tiden argumenterer i forhold til budget 2010, som de selv har et meget stort medansvar for. Budgettet er nemlig blevet til i et forlig som et samlet byråd stod bag inden valget i november 2009.

Godt besøg på Københavns Grøntorv

 Af: Michael Frandsen

Onsdag aften den 10 november besøgte Venstre i Høje-Taastrup Københavns Grøntorv i Valby(KGT) i forbindelse med et åbent medlemsmøde. Venstres folketingskandidat i Taastrup kredsen Pernille Solvig Graux indledte en spændende aften med at fortælle om sine ambitioner for et mere liberalt Danmark. Et land hvor danskerne får flere valgmuligheder. En forudsætning for dette er at dansk økonomi hurtigt kommer i balance igen. Undgå gældsætning med tilhørende renteudgifter som begrænser velfærden i Danmark.
Pernille fortalte levende, engageret og velforberedt om sine mange ambitioner og holdninger til samfundet. Meget interessant og spændende foredrag med mulighed for spørgsmål efterfølgende.

Bagefter holdt Grøntorvets direktør Torben Flinch et kort og interessant oplæg om Grøntorvets fortid, nutid og fremtid. Den nuværende placering i Valby er fra år 1958 og er daglig arbejdsplads for 1000 personer. Fremtiden ligger i Høje Taastrup hvor de har købt en grund. Hvis alt går efter den nye plan forventer de at flytte ind i år 2013 under nyt navn: Copenhagen Markets.

Til sidst fik vi en rundvisning på stedet med efterfølgende mulighed for at købe julestjerner med videre.

oktober 2010 122

  oktober 2010 126

Hedehusene

Det er med beklagelse, at vi endnu en gang må konstatere, at Hedehusene bliver forbigået, når byrådet i Høje Taastrup kommune skal vedtage nye anlægsprojekter. Netop hjemvendt efter aftenens byrådsmøde og sidder nu med en oplevelse af, at der er masser af flotte ord om et ansigtsløft til Hedehusene, men når det kommer til handling, så mangler den politiske vilje til faktisk gøre noget ved tingene.

S & SF kom på byrådsmødet med et forslag om at flytte Hedehusenes bibliotek fra sin nuværende adresse til Posthuset, når det en gang lukker. Det var faktisk et godt forslag, men problemet er blot, at man ikke har overvejet, hvordan man vil finansiere en evt. flytning og drift af biblioteket. Derfor må jeg selvfølgelig som Venstre medlem afvise det, som tom snak. Det mindste man kunne have gjort, inden man fremsætter en sådan forslag var at have undersøgt tingene grundigere/mere til bunds.

Men når man kigger på den østlige del af Kommunen, så må man sige, at der sker ting og sager. Kigger vi blot tilbage på de sidste år, så kan vi se, at Taastrup hovedgade er blevet renoveret for et trecifret millionbeløb og nu for nylig har de sandelig også fået et nyt bibliotek og til aften blev der fremsat et forslag om at renovere Taastrup stationscenter.

Samtidig må vi i vest se på, at hovedgaden i Hedehusene forfalder mere og mere, og efterhånden er blevet en skamplet på hele kommunen.

Efter min mening må der ikke i fremtiden afsættes så meget som en krone til nye anlægsprojekter nogen som helst steder i kommunen, før Hedehusene er blevet tilgodeset, ud over dem som allerede er budgetteret.

Jeg tror jeg taler på rigtig mange borgeres vegne i Hedehusene, når jeg udtrykker, at vi ikke længere vil finde os i at være et underudviklet område i Høje Taastrup kommune. Der kan findes penge til et ansigtsløft til Hedehusene. Det kræver blot politisk vilje, men det er åbenlyst for alle, at det er en manglevare hos de kære byrådsmedlemmer.

Steen Christiansen

Hedehusene

Bestyrelsesmedlem for Venstre i HTK

Den Lille Blå

Seneste nummer er nu på nettet.

Hent marts 2010 bladet her.

Fremover vil det være muligt, at få ”Den lille blå” tilsendt på mail eller læse den på hjemmesiden.

Hvis du er medlem i Høje-Taastrup bedes du sende en mail til venstrehtk@gmail.com  hvis du ønsker ”den lille Blå” på mail.

Hvis du er medlem i Albertslund bedes du sende en mail til Rune_Frederiksen@waters.com  du ønsker ”den lille Blå” på mail.