Månedligt arkiv for november, 2010

Godt besøg på Københavns Grøntorv

 Af: Michael Frandsen

Onsdag aften den 10 november besøgte Venstre i Høje-Taastrup Københavns Grøntorv i Valby(KGT) i forbindelse med et åbent medlemsmøde. Venstres folketingskandidat i Taastrup kredsen Pernille Solvig Graux indledte en spændende aften med at fortælle om sine ambitioner for et mere liberalt Danmark. Et land hvor danskerne får flere valgmuligheder. En forudsætning for dette er at dansk økonomi hurtigt kommer i balance igen. Undgå gældsætning med tilhørende renteudgifter som begrænser velfærden i Danmark.
Pernille fortalte levende, engageret og velforberedt om sine mange ambitioner og holdninger til samfundet. Meget interessant og spændende foredrag med mulighed for spørgsmål efterfølgende.

Bagefter holdt Grøntorvets direktør Torben Flinch et kort og interessant oplæg om Grøntorvets fortid, nutid og fremtid. Den nuværende placering i Valby er fra år 1958 og er daglig arbejdsplads for 1000 personer. Fremtiden ligger i Høje Taastrup hvor de har købt en grund. Hvis alt går efter den nye plan forventer de at flytte ind i år 2013 under nyt navn: Copenhagen Markets.

Til sidst fik vi en rundvisning på stedet med efterfølgende mulighed for at købe julestjerner med videre.

oktober 2010 122

  oktober 2010 126