Af: Frederik A. Hansen, Borgmesterkandidat for Venstre i Høje Taastrup

På BUPL’s Borgermøde i Medborgerhuset d. 27. oktober havde vi en god debat omkring daginstitutionernes muligheder for, at udføre de opgaver vi som politikere forventer af dem, men desværre nåede vi ikke rigtigt at diskutere, hvad vi betragter som kvalitet.

For Venstre er høje kvalitet lig med høj brugertilfredshed, altså tilfredse børn og forældre. Vi lægger med andre ord vægt på brugertilfredshedsundersøgelser, der på godt og ondt giver en pejling på, hvordan de kommunale tilbud opfattes.

Vi er meget opmærksomme på, at det felt daginstitutionen agerer i kan være snævert, men uanset lokale uenigheder og konflikter er vi overbevidst om, at alle reflekterer over hverdagen, når de svarer på en brugerundersøgelse.

Venstre mener, at vi skal reagere på den lidt længere bane, således at vi undgår paniske indgreb i enkelte situationer. Det er nemlig nu en gang sådan at vi som politikere oftest reagerer på afvigelser fra ”forventningen” … ofte en ikke fast defineret forventning. Derfor ønsker vi kvalitetsstandarder på flest mulige områder i den kommunale hverdag.

Når det er sagt skal jeg samtidig understrege, at tilfredse medarbejdere som føler, at de kan udføre et ordentligt stykke arbejde også på dette område er meget afgørende kvalitet.

Det er selvsagt klart, at der derudover er en lang række ”udvendige parametre”:

- glade og kreative børn der har en god og indholdsrig dag i daginstitutionen
- skoleelever som oplever at deres dag hænger sammen i SFO og skole
- unge der deltager engageret i aktiviteter og demokratiske processer
- at der ikke er væsentlig hærværk og kriminalitet
- osv…

Men det er jo lige nøjagtigt kvalitetsparametre, som er håbløse at måle og dermed bliver meget individuelle og dermed politiske …