De konservative har her på det seneste haft utrolig travlt med, at skabe tvivl om, hvorvidt Venstre vil støtte et borgerligt flertal efter valget.
Jeg er dog glad for at Kurt Scheelsbeck skriver ifgl. Berlingske, da jeg er sikker på at Michael Ziegler føler sig lige så misbrugt af Berlingske som Frederik A. Hansen.
Lad mig slå fast med syvtommersøm en gang for alle, at Venstre altid vil støtte en borgerlig borgmester.
Ved sidste byrådsmøde var der heller ikke tvivl om hvor Venstre hører til, derimod kunne man være noget i tvivl angående de konservative, som endnu engang var uklare i mælet. Bla. kunne de ikke tage stilling til, hvorvidt de lokale virksomheder i fremtiden vil blive mødt af et krav om at de skal tage unge i praktik, såfremt de ønsker at udføre arbejde for kommunen.
Venstre er selvfølgelig helt enig i at vi skal få de unge i arbejde, men tvang overfor de lokale virksomheder er ikke Venstre politik.
Henrik Hyldegård Hansen
Formand for Venstre i Taastrupkredsen
0 kommentarer til “Hvor har vi de Konservative ???”
Skriv en kommentar